Fortsæt til indhold

Mor og 8-årig søn forbrændt af olie

Uddrag af Østjyllands Politis døgnrapport fra søndag 24. september til mandag 25. september

Krimi
Arkiv

En 30-årig mor og hendes 8-årige søn kom søndag på skadestuen med mindre forbrændinger, da der udbrød brand i en gryde i deres hjem på Viggo Stuckenbergs Vej i Aarhus V.
Anmeldelsen om branden kom klokken 22.51.
Det viste sig, at der var gået ild i en gryde med olie, og da moren forsøgte at slukke branden, spredte ilden sig i lejligheden, inden den kom under kontrol.

Lightergas skyld i brand

Det var formentligt kombinationen af et stearinlys og en beholder med lightergas, der var skyld i en mindre brand søndag klokken 6.59 i en lejlighed på 2. sal på Lundinsgade i Aarhus C.
Branden begyndte på altanen og lavede skader på facaden og sodskader i soveværelset, inden brandvæsnet fik ilden under kontrol.
Ved branden blev flere beboere evakueret fra deres lejligheder og samlet i gården.
Under branden lød en mindre eksplosion, der sandsynligvis opstod, da ilden fra et stearinlys på altanen fik fat i en beholder med lightergas, der stod i nærheden.

Kørte ind i tavle på motorvejen

En 56-årig mand blev søndag klokken 18.55 sigtet for spirituskørsel, efter han først kørte ind i nogle vejskilte ved en rundkørsel og efterfølgende kørte ind i en vejvisningstavle på Djurslandsmotorvejen ved Egå.
Da han kørte ind i skiltet på motorvejen, holdt han stille i nødsporet, hvor to andre bilister tog sig af ham og ringede efter en ambulance.
Manden var lettere forslået og tydeligt påvirket af alkohol. Over for politiet erkendte den 56-årige da også, at han havde kørt bilen i beruset tilstand.

Indbrud det seneste døgn

Der er det seneste døgn anmeldt fire indbrud i privat beboelse i Aarhus Kommune.

• På Laurvigsgade i Aarhus N begået mellem lørdag d. 23/9 kl. 11.00 og søndag d. 24/9 kl. 14.00
• På Adelvej i Risskov begået mellem fredag d. 22/9 kl. 15.00 og søndag d. 24/9 kl. 15.20
• På Hasselvej i Viby begået mellem lørdag d. 23/9 kl. 20.15 og søndag d. 24/9 kl. 17.30
• På Fredensgårdsvej i Højbjerg begået mellem lørdag d. 23/9 kl. 10.00 og søndag d. 24/9 kl. 19.00