Mistanke om endnu et voldsomt stenkast
Af Daniel Sennek
Tirsdag formiddag har politiet spærret for al trafik på Hirtshalsmotorvejen. Det skyldes, at der er en mistanke om, at der i morges blev kastet en sten mod en bil. Politiet er derfor ude med hunde i området, oplyser vagtchef Poul Badsberg i Nordjyllands Politi til Ritzau.
"En kvinde kom kørende mod syd klokken ca. 7.45 ved afkørslen til Vestbjerg og fik knust sin forrude," siger vagtchefen til Ritzau.
Umiddelbart efter den ubehagelige episode kontaktede den kvindelige bilist politiet, der hurtigt satte en større efterforskning i gang, da de heller ikke mente, at der var tale om et almindeligt stenslag.
Kvinden lagde ikke mærke til personer på broen ved Vestbjerg.
LÆS: Politi: Vi kan ikke finde beviser for, at det er et stenkast