Fortsæt til indhold

27-årig mand fra Hadsten død i trafikulykke

De pårørende har fået besked

Krimi
Jeppe Rafn

Sydøstjyllands Politi har nu frigivet informationer på den mand, der meget tidligt i morges blev fundet død bag rattet i en bil på Solbjerg Søvej ved Blegind, der ligger mellem Solbjerg og Hørning.
De pårørende har nu fået besked, og derfor kan politiet oplyse, at der er tale om en 27-årig mand fra Hadsten, fortæller vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi.
Han blev fundet af en forbipasserende bilist, der ringede og anmeldte det til politiet klokken 04.56.
På det tidspunkt har den 27-årige mand fra Hadsten formentlig været død et stykke tid, idet der var dug på indersiden af bilruden.
Han var kommet kørende fra syd og har af uvisse årsager krydset vejbanen og kørt ind i et træ i den modsatte side af vejen ved indkørslen til Blegind by.
De nærmere omstændigheder omkring ulykken er uklare. Der har været en bilinspektør på stedet for at undersøge ulykken, men det varer normalt flere uger, før de tekniske undersøgelser munder ud i en rapport. Det oplyser vagtchefen ved politiet.