Fortsæt til indhold

"Vi kommer til at gå lige til grænsen"

Regeringen er snart klar med en pakke, der skal føre til flere udvisninger af kriminelle

Krimi
Af: Onlineredaktionen

Det skal være slut med at udlændinge kan lave grov kriminalitet i Danmark uden at blive udvist af landet. Det mener regeringen, som derfor snart er på vej med en nye udvisningspakke, der skal føre til flere udvisninger.
Det afslørede justitsminister Søren Pape lørdag formiddag på De Konservatives landsråd, som i denne weekend afholdes i Tivoli Hotel & Congress Center i København, skriver Ritzau ifølge sn.dk.
"Vi skal ikke samle på kriminelle udlændinge i Danmark. Kan de smides ud, ja, så skal de smides ud. Derfor vil jeg sammen med Inger Støjberg inden for meget kort tid komme med en række anbefalinger til, hvordan vi kan udvise flest mulige bandemedlemmer. Og lad mig sige det helt klart. Vi kommer til at gå lige til grænsen, når det kommer til udvisning af kriminelle udlændinge ikke mindst bandemedlemmer," sagde Søren Pape Poulsen fra landsrådets talerstol ifølge Ritzau.
Han peger direkte på en bestemt person, som han håber og forventer den nye pakke vil ramme - nemlig den 30-årige bandeleder fra Loyal to Familia, Shuaib Khan, som seneste har været varetægtsfængslet for at have truet en betjent.
"Lad tredje gang ved domstolene blive lykkens gang. Folk som ham skal ud af Danmark nu," lød det fra justitsministeren.