Det kom de hurtigt til at fortryde...
Af Daniel Sennek
Skal du stjæle en cykel (eller flere), så burde det første du tænker på være: Det skal gå hurtigt!
Men den retningslinje fulgste otte rumænske cykeltyve langt fra, da de søndag blev snuppet på fersk gerning ved Karolinelund i Aalborg. Her var de i færd med at læsse cykler i en varevogn; cykler som ikke var deres, hvilket resulterede i otte anholdte rumænere. Det skriver TV 2/Nord.
De otte rumænere, der alle var mænd, blev anholdt klokken ca. 14 søndag eftermiddag.
"De blev set af en opmærksom borger, mens de var ved at hælde cykler ind i en varevogn ved Karolinelund. Så vi havde ikke de store problemer med at tage ud og anholde dem," siger Jess Fallberg Nielsen, vagtchef ved Nordjyllands Politi, til TV 2/Nord.