Fortsæt til indhold

"Jeg var lidt stresset"

Krimi
Jacob Nielsen

Natten til torsdag udbrød der brand på Kronborg Kollegiet på Rasmus Knudsens Vej i Helsingør, da en 20-årig studerende valgte at sætte ild til sit eget værelse, skriver Helsingør Dagblad.
Den 20-årige, som er af syrisk afstamning, har boet i Helsingør siden 2014, mens han har gået på VUC-uddannelsen. Han forlod sit værelse umiddelbart efter, han havde antændt det.
Senere på natten henvendte han sig på Psykiatrisk Center i Hillerød, hvor han lod sig indlægge med psykiske problemer. Her fortalte han også om ildspåsættelsen, og det førte til, at han kort efter blev anholdt af politiet.
Torsdag eftermiddag blev manden, ifølge Helsingør Dagblad, idømt fire ugers surrogatfængsling ved Retten i Helsingør.
I retten lød forklaringen på den mystiske ildspåsættelse noget uklart fra den 20-årige:
"Fordi jeg var lidt stresset. Jeg havde en sygdom. Jeg skulle have brændt mig selv."