Fortsæt til indhold

Denne kyniske svindler narrede 450.000 kr. fra lettere retarderede 22-årige Simone

Krimi
Arkiv

Hannes lettere retarderede datter Simone på 22 år blev franarret mere end 450.000 kroner i løbet af fire dage af en ung mand fra Roskilde. Det skriver Roskilde Avis.
Han var efterlyst af politiet, fordi han var mistænkt for at snyde svage mennesker.
Simone har udpeget ham på et billede i Roskilde Avis, hvor han var efterlyst i forbindelse med, at politiet i efterforsker forskellige bedragerisager. I sagerne er svage unge mennesker i Roskilde blevet lokket til at udlevere private oplysninger, så kriminelle kunne hæve på deres konti.

Simone fortæller, ifølge Roskilde Avis, at hun gik med en ung fyr, der passede hende op på vejen.Han var sød og charmerende og fortalte, at han hed 'Jesper', var elektriker og 28 år, hvilket ikke passer. To dage senere ringede 'Jesper' til Simone. De mødtes, og han lover hjælpe hende med lektier over nettet. Ved den lejlighed får han lokket personlige oplysninger og nem-id fra Simone, uden at hun opdager det.
søndag 27. august tjekker mor Hanne Simones konto, fordi datterens hævekort ikke fungerer. Hun ser, at der står minus mere end 200.000 kroner, hvor der før stod et lille plus beløb. Om mandagen opdager Hanne, at der i alt er hævet mere end 450.000 kroner på kontoen.
Det viser sig, at 'Jesper' har bestilt et hævekort i Simones navn, da han fik fat i hendes nem-id. Kortet har han hentet i hendes postkasse, før hun selv har opdaget det, siger Hanne. Derefter har han hævet alt, hvad han kunne.
Tilbage sidder moren med en ulykkelig Simone, der ikke helt kan forstå, hvad der er sket, og hvorfor hun ikke længere må gå alene ud, når det er mørkt.
Politiet er ved at undersøge sagen.
(Mor Hanne og Simones navne er ændret. Redaktionen af Roskilde Avis kender deres rigtige navne.)