Fortsæt til indhold

Fik færten over vand på 1000 meters afstand

Krimi
Af Daniel Sennek

Specialtrænede hunde fra Sverige har hjælpet gevaldigt i eftersøgningen af Kim Wall. Således blev de svenske hunde sejlet i gummibåd over vandet for at snuse sig frem til ligdelene.
"Vi har fundet en pose, hvori vi fandt Kim Walls tøj - trøje, nederdel, strømper og sko. I samme pose lå der en kniv og blylodder til at holde posen nede," fortalte efterforskningsleder Jens Møller Jensen fra Københavns Politi på pressemødet.
Det danske politi har lignende hunde, dog uden så stor erfaring. Derfor tilkaldte man hjælp fra Sverige, der sendte to specialtrænede hunde. Og det på trods af at ligedelene var i plastikposer.
"Det har haft betydning for, hvor hurtigt færten er blevet frigivet. Havde ligdelene ligget frit, var færten blevet frigivet lige med det samme. Nu skal den ud af posen, inden den kommer op gennem vandet. En indpakning vil forsinke det. Men det vil ikke hindre det. Det vil kun forsinke det," fortæller John Jensen til Ritzau.
En kombination af indpakning, strøm og lignende kan have haft betydning for færten. For de svenske hunde reagerede faktisk 1000 meter fra det sted i Køge Bugt, hvor man nu har fundet poserne med beviser.
"Vi har nu nogle erfaringer, vi ikke havde indledningsvis. Der var ingen, der havde en tro på, at duftsporene fra ligdelene kunne drive så langt," lød det fra efterforskningslederen.