Fortsæt til indhold

Ti kilo tungere end dødsstenen

Krimi
Af Daniel Sennek

Den vanvittige stenkastepisode, der natten til lørdag fandt sted på den fynske motorvej fra motorvejsbro vest for Odense, slår den såkaldte dødssten med næsten 10 kilo. Naturstenen, der lørdag blev kastet ned, vejer nemlig knap 40 kilo, viser politiets vejning.
Det skriver Fyens.dk.
Dermed vejer den nye sten næsten 10 kilo mere end den 30 kilo tunge sten, der for et år siden ramte en tysk familiebil og dræbte en 33-årig tysk kvinde. Politiet efterforsker lige nu, om de to episoder kan være udført af den eller de samme gerningsmænd.
SE: 40 kilo tung sten kastet på motorvej: Samme gerningsmænd, som dræbte 33-årig kvinde?
Hvem der kastede dødstenen, der dræbte den tyske kvinde og sendte faderen i koma, er endnu uopklaret.

Der er stadig en dusør på 250.000 kroner til den, som kan komme med afgørende oplysninger til opklaringen af drabssagen fra den 21. august 2016.
Fyns Politi kan kontaktes på telefon 114.