Den formodede røver er nu blevet anholdt
Jeppe Rafn
Opdatering kl. 12.55: Manden er blevet varetægtsfængslet i fire uger
Østjyllands Politi fremstiller i dag klokken 09.30 i Retten i Aarhus en 31-årig mand, der sigtes for røveri på en tankstation på Havkærvej i Tilst torsdag aften i sidste uge:
Røvede tank med kniv og ønskede 'god dag' på vej ud af døren
Den 31-årige mand er blevet anholdt på baggrund af en henvendelse fra en borger, der mente, at den 31-årige kunne være gerningsmanden.
Den efterfølgende efterforskning - herunder gennemgang af videoovervågning - underbyggede mistanken mod den 31-årige, og onsdag formiddag blev han anholdt og sigtet for røveri.