To kvinder endte i slagsmål
To kvinder endte i går eftermiddags i en slåskamp i Aarhus
Arkiv
En 43-årig kvinde slog en 31-årig kvinde flere gange med knyttede næver i ansigtet. Det skete i går ved 13.30 tiden på Kalkværksvej i Aarhus, oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten. Hvad der førte til slagsmålet er ikke yderligere beskrevet.
Det er dog ikke den eneste voldsepisode, der er sket det seneste døgn. Klokken 04.10 fik en 37-årig mandlig dørmand hos Bar Smil tildelt adskillige slag i ansigtet i forbindelsen med sit arbejde. Her fremgår det heller ikke af Østjyllands Politis døgnrapport, hvad der førte til episoden.
-jwh.