Fortsæt til indhold

Så mand løfte tung genstand ud af bil nær hvor liget blev fundet

Krimi
Jacob Nielsen

Der har været stille i medierne i sagen omkring drabet på 17-årige Emilie Meng, som tidligt om morgenen den 10. juli 2016 forsvandt fra Korsør Station efter en bytur og blev fundet dræbt i et vandhul ved Borup syd for Roskilde juleaftensdag et halvt år senere. Men nu har politiet opsigtsvækkende nyt i sagen. Det skriver TV2.dk.
Et nyt kvindeligt vidne har henvendt sig til politiet og fortalt, at hun så noget mistænkeligt i timerne efter Emilie Mengs forsvinden tæt ved søen i Regnemarks Bakke, hvor hun blev fundet dræbt.
Kvinden fortæller, at hun kørte langsomt forbi en parkeringsplads, som lægger tæt ved søen, fordi hun lå bag en traktor. Idet hun passerede p-pladsen, observerede hun en mand, som var i færd med at løfte en tung genstand ud af en parkeret lys mellemstor bil, som stod med bagklappen åben.
Efterfølgende talte kvinden med pårørende om, hvad hun havde set, men hun satte ikke i første omgang episoden i forbindelse med Emilie Mengs forsvinden. Først efter at politiet i juni i år gik ud med oplysninger om, at en lys bil - muligvis af typen Hyundai i30 - var blevet set ved Korsør Station om morgenen søndag den 10. juli, så hun sammenhængen, skriver TV2.dk.
Kvinden beskriver manden som "voksen, tætskåret, korpulent håndværkertype omkring de 30 år, og efterforskningsleder og vicepolitiinspektør ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Søren Ravn, siger, at der er en god mulighed for, at manden kan være gerningsmanden til det bestialske drab.

Han appellerer derfor nu alle, der må have værdifuld information, eller som har være i området omkring Vestre Ringvej ved Regnemarks Bakke om morgenen mellem klokken 07 og 09 søndag den 10. juli 2016, om at henvende sig. Blandt andet vil man gerne høre fra den traktorkører, som det kvindelige vidne kørte bag den morgen, siger efterforskningsleder Søren Ravn til TV2.

Kontakt Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på telefon 1-1-4.

Her er bilentypen, som politiet i juni 2017 fortalte var set nær Korsør Station i tidsrummet omkring Emilie Mengs forsvinden.