Fortsæt til indhold

"Jeg har drukket tre øl og en halv flaske vodka på 10 sekunder"

24-årig prøvede på alternativ vis at komme udenom sigtelse for spirituskørsel

Krimi
Arkiv

En 24-årig mand havde et noget alternativt forsvar, da han mandag klokken 16.43 blev sigtet for spritkørsel på Hovedgaden i Ulstrup.
En patrulje stoppede hans bil til et rutinetjek og fik mistanke om, at der var noget galt, da de så en pose tomme øldåser på passagersædet.
LÆS OGSÅ: Fire mænd anholdt i nat i Ødum

Da manden samtidig virkede påvirket, bad betjentene ham om at puste i alkometeret, og det gav da også udslag, oplyser Østjyllands Politi i sin døgnrapport.
Her var det, at den 24-årige mand kom med sin alternative forklaring. Han fortalte, at han i løbet af de seneste ti sekunder, hvor bilen havde holdt stille, havde drukket tre øl og en halv flaske vodka. Han havde altså hverken drukket inden, han skulle køre eller under kørslen.

LÆS OGSÅ: 27-årig mand fra Hadsten død i trafikulykke
Trods forklaringen blev manden anholdt og taget med på stationen for at få taget en blodprøve.
-jr