Fortsæt til indhold

Vagt ledte politiet til formodet indbrudstyv

En 25-årig mand havde masser af indbrudsværktøj i sin bil

Krimi
Arkiv

En årvågen vagt ledte natten til onsdag politiet på sporet af en mand, der kørte rundt med indbrudsværktøj i bilen på Finderupvej i Aarhus C.
Vagten opdagede manden omkring kl. 02.14 ved Frichsparken og fattede mistanke til ham, da han kørte rundt med slukkede billygter.
Da manden gik ud af bilen, tog han i flere døre. Herefter kørte han videre i sin bil, mens vagten fulgte efter på afstand, mens han ringede til politiet.
LÆS OGSÅ: Strid om fejemaskine udløste skuffejerns-slagsmål midt i trafikken
En patrulje kom hurtigt frem og standsede bilen på Finderupvej. I bilen sad en 25-årig mand, som sagde, at han kørte rundt og ledte efter en ven.
Betjentene kiggede nærmere i bilen og fandt flere genstande, der kunne bruges til indbrud - heriblandt en elefanthue, en pandelampe og en skruetrækker.
Den 25-årige blev derfor anholdt og sigtet for forsøg på indbrud et ukendt sted.
dp