Fortsæt til indhold

"Vi ved ikke, hvad der er sket"

Krimi
Arkiv

Klokken 17.18 mandag fik politiet en melding om, at et fly var styrtet ned på en mark ved Hagesholmvej ved Audebo. Da politiet ankom til stedet fandt de et ultralet fly, der klokken 16.50 havde lettet fra Roskilde Lufthavn med to personer ombord. I flyet fandt politiet begge personer, der var afgået ved døden som følge af flystyrtet.
Der er tale om en 56-årig mand fra Jyllinge og en 61-årig mand fra Hørsholm. De pårørende til de afdøde er underrettet.
Politiet har mandag eftermiddag og aften været i gang med de tekniske undersøgelser omkring uheldsstedet med assistance fra Beredskabsstyrelsen, der sørger for at lyse uheldsstedet op.
Politiet kender endnu ikke årsagen til flystyrtet.