Fortsæt til indhold

Maskerede mænd trængte ind til ældre ægtepar og slog manden med koben

Politiet efterlyser to mænd, der talte dansk med accent

Krimi
Arkiv

Et ældre ægtepar blev mandag klokken 23.45 udsat for et hjemmerøveri i deres hjem på Strandvangsvej i Egå.
Ægteparret lå og sov, da to maskerede gerningsmænd knuste en rude i terrassedøren og trængte ind i huset.
Herefter gik de ind i soveværelset til parret, der nu var vågnet af larmen, og råbte, de ville have de penge, der var i huset.
LÆS OGSÅ: Mand overfaldet i natbus af unge, han bad opføre sig ordentligt
Den mandlige beboer modsatte sig og kom op at slås med en af gerningsmændene, der var bevæbnet med et koben og slog den ældre mand flere gange på ben og lår.
Under overfaldet gik en alarm i gang, som også aktiverede kvindens telefon. Det fik gerningsmændene til at hive telefonen ud af hånden på kvinden og flygte fra stedet uden andre værdier.
LÆS OGSÅ: Butiksmedarbejder i Bruuns Galleri bidt til blods
Manden slap med sår og mærker på ben og arme efter kobenet. Kvindens telefon blev senere fundet uden for huset af en hundepatrulje.

Gerningsmændene beskrives som:
A:
Talte dansk med mellemøstlig accent
180-185 cm høj
20-30 år
Iført sort hættetrøje med hvid snor og lyse bukser
Maskeret med maske/hætte
Havde et cirka 50 cm langt, slidt, kraftigt, rødt koben i hånden
LÆS OGSÅ: 28-årig trukket ud af bil og afstraffet af flere mænd
B:
Talte dansk med mellemøstlig accent
175-180 cm høj
20-30 år
Iført sort hættetrøje og lyse bukser
Maskeret med maske/hætte
Medbragte lommelygte

Østjyllands Politi vil meget gerne høre fra folk, der har set de to personer eller observeret mistænkelig adfærd i området omkring gerningstidspunktet.