Har du set Servet op til drabet?
Arkiv
Efter aftale med den dræbtes forældre, offentliggør Københavns Politi nu foto og navn på den 16-årige dreng, der blev dræbt af skud mandag aften ud for sin bopæl i Ragnhildgade. Politiet ønsker at komme i kontakt med folk, der har set den 16-årige Servet Abdija i tiden op til drabet kl ca. 21.05 mandag den 16. oktober 2017.
"Selv om vi også har en række andre spor at arbejde med, så er det vigtigt at vi hører fra alle vidner i denne sag. Så kontakt politiet - vi sidder klar ved telefoner," siger efterforskningsleder Hans Erik Raben.
Københavns Politi kan kontaktes på 33141448