18-årig fik slag med softgun-skæfte og Til Salg-skilt
18-årig måtte syes for flere flænger i ansigtet efter overfald
En 18-årig mand mødte mandag aften ind på politistationen for at anmelde et overfald begået ved 18-tiden på Haslevej i Åbyhøj.
Den 18-årige mand var ifølge sin forklaring på vej hjem med buslinje 15, da to unge mænd satte sig overfor ham. Den ene satte sit ene ben imellem den 18-åriges ben, og da den 18-årige bad ham om at flytte det, blev manden og hans ven aggressive, og der opstod "dårlig stemning".
De to mænd begyndte at skyde små papirsklumper efter den 18-årige, der gjorde det samme tilbage. Efter lidt mundhuggeri stod den 18-årige af ved sit hjem, og de to mænd fra bussen fulgte efter.
LÆS OGSÅ: Ung mand sigtet for grov vold: Slog og væltede sin far ned ad trappe på værtshus
Her slog de den 18-årige i baghovedet med skæftet på en softgun og tog et Til Salg-skilt, der stod i nærheden og slog ham med. De to mænd stak af, og en ældre dame kom ud fra sit hus og hjalp den 18-årige hjem.
Han fik ved overfaldet hudafskrabninger på maven og nogle flænger i hovedet, der skulle sys.
Østjyllands Politi hører gerne fra vidner, der har set overfaldet eller episoden i bussen, eller som ved, hvem de to personer er.
De beskrives som værende:
A:
- Arabisk af udseende
- Tynd
- Højere end 175 cm høj
- ca. 18 år
- Kort hår i siderne, mørkt krøllet hår i toppen
- Iført sort joggingtøj og sorte Nike-sko
B:
- Arabisk af udseende
- Tynd
- Lyseblå øjne
- ca. 18 år
- Markeret ansigt
- Iført mørk Armani dynjakke
dp