Flugtbilist i Morris Mini skyld i uheld med knallert
Uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport
En 53-årig mand har formentlig brækket både skulder og kraveben efter et færdselsuheld på Marselis Boulevard i Aarhus torsdag klokken 11.16.
Torsdag formiddag skete der et færdselsuheld på Marselis Boulevard i Aarhus.
Den 53-årige mand kørte på knallert og forklarede til politiet, at en nyere, sort Morris Mini lavede et højresving ind foran ham, så knallert og bil stødte sammen.
Ifølge den 53-årige flygtede bilen fra stedet efter uheldet.
dp
Døgnet i øvrigt
Færdsel
Der skete et færdselsuheld torsdag kl. 12.00 på Grenåvej i krydset ved Melbyvej i Egå. En 22-årig mand kørte ad Brovej mod nord og svingede til venstre i krydset ved Grenåvej. Her ramte han ind i en 34-årig kvindelig bilist. Manden er nu sigtet for at have overtrådt sin vigepligt.
Der skete et færdselsuheld torsdag kl. 14.43 på Paludan-Müllers Vej ved Langelandsgade i Aarhus N. En 22-årig kvindelig bilist svingede til højre foran en 20-årig mandlig cyklist. Cyklisten nåede at bremse, men gjorde det så hårdt, at han væltede og brækkede sit kraveben.
Der skete et færdselsuheld torsdag kl. 15.06 i krydset ved Søren Frichs Vej og Vestre Ringgade, da patruljen havde lukket en del af vejen af pga. nedfalden ledning. Her kørte en bybus ligefrem i krydset, selvom en politibetjent dirigerede trafikken til højre. Bybussen kørte ind i en knallert ført af en 23-årig mand. Den 23-årige havde lettere smerter på det ene ben, men ønskede ikke at tage på skadestuen. En buspassager slog en flig af sin tand, da bussen bremsede hårdt op.
Indbrud
Der er det seneste døgn anmeldt et indbrud i privat beboelse i Aarhus:
- På Koltvej i Hasselager begået i går mellem kl. 07.40 og 9.00