Voldsom ulykke ved Glesborg med fastklemte
Jeppe Rafn
Her til aften har der været en voldsom ulykke med to biler på Hemmedvej ved Glesborg.
Østjyllands Politi modtog anmeldelsen om ulykken klokken 18.13. Meldingen gik på, at der var fastklemte personer i bilerne, og der blev sendt politi, ambulancer samt redningskøretøjer til ulykkesstedet for at klippe personerne fri.
LÆS OGSÅ: Brand i garage i Ebeltoft
"Det var et noget voldsomt uheld, og flere personer er bragt på sygehuset. Vi har ikke meldinger om alvorligt tilskadekomne, men vi har dog tilkaldt en bilinspektør for at undersøge ulykken blandt andet med hensyn til fart," fortæller vagtchef Jes Frederiksen, Østjyllands Politi.
Ulykkens voldsomhed kan ses på fotos fra stedet, hvor man kan se store bildele ligge langt væk fra bilerne.