Fortsæt til indhold

Ville brænde sin sejlbåd af for forsikringspenge - nu er vennen måske druknet

Politiet forsøgte søndag at få 22-årig bådejer varetægtsfængslet for forsikringssvig. 24-årig ven savnes stadig. <a href=http://localeyes.dk target=_blank> Se flere fotos og video på Localeyes.dk</a>

Krimi
Jacob Nielsen

En 24-årig mand er på mystisk vis forsvundet, efter han og en kammerat måtte springe i vandet, da deres sejlbåd brød i brand på Roskilde Fjord lørdag. Ulykken skete nær Kronpris Frederiks Bro ved Frederikssund, og siden har både politi og lokale ledt i vandet og på land efter den 24-årige, som ikke formåede at svømme i land.
Det gjorde bådens 22-årige ejer, og ham valgte Nordsjællands Politi søndag morgen at sigte for brandstiftelse. Han er sigtet for bevidst at have sat ild til båden med formålet at få udbetalt forsikringspenge, skriver Ekstra Bladet, som var til stede, da den 22-årige blev fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Hillerød søndag eftermiddag.
Den 22-årige nægter sig skyldig i anklagerne, og dommeren mente heller ikke, at der i første omgang var grundlag for at varetægtsfængsle ham. Han blev derfor løsladt - men er stadig sigtet i sagen. Han forklarede ifølge Ekstra Bladet, at vennen tilsyneladende ikke kunne svømme. Om det har ført til, at han er druknet er endnu uklart.
Eftersøgningen efter den 24-årige fortsætter.

Se flere videoer på localeyes.dk.