"Er I her, fordi nogen har begået indbrud?"
To mænd anholdt for forsøg på indbrud
To mænd på 29 og 38 år blev tirsdag klokken 17.05 anholdt og sigtet for forsøg på indbrud på en adresse på Frederiksgade i Aarhus C.
Politiet blev tilkaldt, da beboeren på adressen anmeldte, at nogle personer havde sparket hendes dør op, så dør og dørkarm var gået i stykker.
Vidner, der bor i nærheden, havde bemærket nogle mistænkelige personer tæt på adressen, og de kunne give et godt signalement af dem.
LÆS OGSÅ: Strid om fejemaskine udløste skuffejerns-slagsmål midt i trafikken
Da betjentene kørte en tur rundt i nabolaget, traf de to personer, der passede på signalementet.
Begge virkede påvirkede, og da de så politiet, udbrød den ene spontant: "Er I her, fordi nogen har begået indbrud?".
Udbruddet og det matchende signalement var med til at få politiet til at anholde de to og sigte dem for forsøg på indbrud.
dp