Fortsæt til indhold

To ulykker på samme motorvej - 2 lastbiler og 6 personbiler involveret

Krimi
Arkiv

Der er sket to færdselsulykker på motorvej E45. Politi og redningsfolk arbejder på højtryk på ulykkestederne, oplyser Sydøstjyllands Politi.
Det ene uheld er sket syd for Kolding i nordgående retning. Her er to lastbiler stødt sammen, og der har dannet sig en kø på ca. 12 km. Ingen personer er kommet til skade.
Det andet uheld er sket ved afkørsel 53 syd for Skanderborg i sydgående retning. Der er seks personbiler involveret. Politi og redningsfolk er på stedet. Ingen er kommet alvorligt til skade i forbindelse med uheldet. Der har dannet sig ca. 4 km kø.
Der arbejdes på at rydde vejen på de to steder.