Ragede til sig for enormt beløb
Jacob Nielsen
Godt nok har Føtex visse halvdyre varer i sortimentet, men der skal godt nok rives ned fra hylderne, hvis man skal samle for 6.600 kroner.
Det vilde beløb var, hvad en rumænsk mand lørdag klokken 12.02 blev taget i at have stjålet for i Føtex på Kalvøvej i Frederikssund. Det oplyser Nordsjællands Politi til sn.dk.
Rumæneren havde brugt såkaldte "russerposer" i håb om at kunne gå gennem kassen uden at aktivere alarmen, men han blev altså stoppet i forsøget, skriver sn.dk.
Han blev sigtet for butikstyveri og efter en paragraf i udlændingeloven, og fremstilles i grundlovsforhør i løbet af søndagen.