Fortsæt til indhold

Midaldrende mænd stjal spøg og skæmt for 100 kroner

Uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport

Krimi
Arkiv

To mænd på 49 og 52 blev i går anholdt og sigtet for butikstyveri. De blev tilbageholdt af en vagt efter, at de havde forsøgt at stjæle spøg og skæmt artikler i form af et plastikkranie og en skelethånd til en værdi af 100 kroner fra Arnold Busch i Ryesgade i Aarhus.
LÆS OGSÅ: Maskerede mænd trængte ind til ældre ægtepar og slog manden med koben
Øvrige nyheder fra Østjyllands Politi:
Færdselsuheld på Skanderborgvej/Nordbyvej i Viby i går klokken 16.39. En lastbil, der først havde lagt sig i venstre svingbane mod Nordbyvej, ombestemte sig, og blinkede derfor tilbage i 2. spor på Skanderborgvej. I den forbindelse overså han personbilen. Der skete ingen personskade, men let materiel skade på begge biler. Den 50-årige lastbilchauffør blev sigtet for ikke at overholde sin vigepligt.
Færdselsuheld på Nordjyske Motorvej ved afkørselsramen ved Aarhus N i går klokken 12.15. En 27-årig kvinde mistede herredømmet over bilen, hvorved hun skred ud og endte i rabatten. Der skete ingen personskade og kun begrænset materiel skade på bilen.

Indbrud i private hjem:
På Silkeborgvej Brabrand tirsdag d. 24/10 kl. 09.00-14.20.
På Jarlsmindevej i Stavtrup tirsdag d. 24/10 kl-11.00-13.20.
På Torvevænget i Tranbjerg J tirsdag d. 24/10 kl. 12.15-13.30.
-jr