Syv indbrud i boliger i Aarhus Kommune
Uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport onsdag 18. oktober
Der er det seneste døgn anmeldt 12 indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds. Syv af disse indbrud er gået ud over aarhusianere:
På Korsagervej i Åbyhøj begået mellem mandag d. 16/10 kl. 16.30 og kl. 22.00
På Bethesdavej i Aarhus N begået i går kl. 07.00 og kl. 10.30
På Rosenvangs Allé i Viby begået mellem søndag d. 15/10 kl. 16.00 og i går kl. 16.00
På Egå Strandvej i Egå begået i går kl. 20.45
På P.S. Krøyers Vej i Højbjerg begået i nat kl. 01.20
På Bragesvej i Åbyhøj begået i nat kl. 02.34
På Poul Sloths Vej i Højbjerg begået i går mellem kl. 20.00 og i morges kl. 06.40
LÆS OGSÅ: Politiet efterlyser denne mand for groft røveri i Aarhus
Øvrige uddrag fra døgnrapportens begivenheder i Aarhus Kommune:
I går kl. 15.00 rykkede en patrulje ud til Føtex i City Vest, hvor personalet havde tilbageholdt en 16-årig pige, der havde puttet en række varer i sin trolley og forladt butikken uden at betale. Blandt kosterne var et par strømpebukser og to pakker mornaysovs. Den 16-årige forklarede, at hun var sendt i byen for at handle for sin mor og havde mistet pengene undervejs. Pigen blev sigtet for tyveri.
LÆS OGSÅ: Tyv fanget af rengøringsassistent får 60 dage bag tremmer
Der skete et færdselsuheld i går kl. 12.02 i krydset ved Viborgvej og Vester Ringgade. En 61-årig mand påkørte i et højresving en knallert, ført af en 42-årig mand. Der skete umiddelbart ingen personskade ved uheldet.
Der skete et solouheld i går kl. 23.54 på Holme Ringvej i Viby. En 27-årig mand overså og påkørte et helleanlæg midt på kørebanen. Manden kom umiddelbart ikke til skade ved uheldet.
-jr