Sur bilist tævede løs på 57-årig mand
En mandlig bilist på 57 år blev tirsdag eftermiddag overfaldet i trafikken af en anden bilist.
Episoden skete på Brendstrupgårsvej i Skejby, hvor den 57-årige kom kørende i retning mod Randersvej. Her bremsede han op for at skabe afstand til en bagvedkørende bilist, der efter den 57-åriges mening kørte meget tæt på ham.
LÆS OGSÅ: Butiksmedarbejder i Bruun's bidt til blods
Bilisten i den bagvedkørende bil blev tilsyneladende voldsomt provokeret af opbremsningen. Ved næste stop for rødt lys, steg han ud af sin bil og gik op til den 57-årige mand og gav ham flere knytnæveslag og vred hans hånd bagover, mens den 57-årige sad i sin bil.
Derefter hev han i bilens højre sidespejl, der fik en flænge.
LÆS OGSÅ: 28-årig trukket ud af bil og afstraffet af flere mænd
Den 57-årige mand tog et billede af voldsmandens nummerplade, så politiet vil nu tage kontakt til bilens ejer. Det oplyser Østjyllands Politi.
-jr