Fortsæt til indhold

Bestilte lejemorder på nettet

Nordsjællands Politi har rejst tiltale mod en 58-årig kvinde i en spektakulær sag om bestilt lejemord

Krimi
Jacob Nielsen

I begyndelsen af december starter en usædvanlig nævningesag ved Retten i Lyngby. Sagen omhandler noget så eksotisk som bestilling af et lejemord - bestemt ikke noget man ser hver dag i et land som Danmark.
På anklagebænken sidder en 58-årig kvinde fra Nordsjælland, som politiet har rejst tiltale mod.
Hun er ifølge Nordsjællands Politi tiltalt for at have forsøgt at dræbe en navngiven person ved via internettet, at have bestilt og betalt for at få en anden til at udføre drabet, hvilket dog aldrig blev udført. Bestilling og betaling foregik i en periode over vinteren 2016/17.

Kvinden har siddet varetægtsfængslet siden hun blev anholdt den 31. marts i år, oplyser Nordsjællands Politi, som pt. ikke har yderligere bemærkninger til sagen.