Fortsæt til indhold

Denne mand efterlyses

Krimi
Jacob Nielsen

En kvinde på 18 år blev søndag nat klokken cirka 02.17 udsat for voldtægt midt i Frederikshavn.
Kvinden havde kort forinden forladt Restaurant To Trin Op i Søndergade. Ved et grønt område der ligger mellem Læsøgade og Rådhus Allé blev hun antastet af manden, der herefter brutalt forbrød sig mod hende. Bagefter løb han bort i ukendt retning.
Voldtægtsmanden beskrives som: Mand, almindelig af bygning, mørkt hår som er kortklippet i siderne og længere på toppen, og som var redt til den ene side. Han er højere end 169 cm. og mellem 20-35 år. Han var iført en mørk/mørkeblå/mørkegrøn sweatshirt, cowboybukser med bælte.

Nordjyllands Politi søger eventuelle vidner i sagen og kan kontaktes på telefon 1-1-4.