Gravid kørt på skadestuen efter trafikuheld
En 32-årig gravid kvinde blev i går kørt til tjek på skadestuen, efter hun havde været involveret i et færdselsuheld i krydset ved Anelystvej og Skjoldhøjvej ved Tilst.
Det skete mandag klokken 17.05, hvor tre biler kørte sammen i et harmonikasammenstød. Der skulle dog ikke være kommet nogen personer til skade, oplyser Østjyllands Politi.
LÆS OGSÅ: Maskerede hjemmerøvere trængte ind til ældre ægtepar og slog manden med koben
Andre nyheder i Aarhus Kommune fra politiets døgnrapport:
Færdselsuheld mandag kl. 09.16 på Vejlby Centervej i Risskov. En 72-årig kvinde cyklede ad Vejlby Centervej i østlig retning, hvor hun kom til at svinge ud på vejen, da hun ville orientere sig bagud. Her ramte hun ind i bagenden af en hænger på en lastbil, som kørte i samme retning. Ingen kom umiddelbart til skade ved uheldet.
LÆS OGSÅ: 250.000 bøger skadet i skolebrand
Solouheld mandag kl. 12.39 på Søftenvej i Aarhus N. En 53-årig mand kørte ad Søftenvej mod sydøst. Cirka 200 meter før letbanens jernbanebro mistede han vejgrebet og snurrede rundt om sig selv, så bilen strejfede autoværnet. Bilen fik skader på højre front, men manden slap umiddelbart med skrækken.
Færdselsuheld mandag kl. 18.31 på Østjyske Motorvej omkring afkørslen Aarhus N - Tilst. Her kørte en 42-årig mandlig lastbilchauffør ind i bagenden på en bus ført af en 64-årig mand. Der skete kun materiel skade ved uheldet.
Og så har der kun anmeldt ET indbrud i boliger hele kommunen:
På Årslev Markvej i Brabrand begået mellem fredag 6. oktober klokken og mandag 23. oktober kl. 15.50.