Fortsæt til indhold

Resolutte mænd løb efter og fangede lommetyv

En håndfuld mænd fangede lommetyv på banegården

Krimi
Arkiv

En 23-årig mand blev onsdag klokken 14.55 stoppet af flere handlekraftige mænd, da han forsøgte at stikke af med en kvindes pung på banegården i Aarhus.
Han havde stjålet pungen fra en 46-årig kvinde, der var på vej ind i et tog, da den 23-årige mand stillede sig bagved hende meget tæt på.
LÆS OGSÅ: 14-årig dreng på tag kastede stor sten, der var lige ved at ramme mand på gaden
Da kvinden kom lidt længere frem i toget og tog rygsækken af, opdagede hun, at rygsækken var lynet op, og væk var pungen, som havde ligget øverst i rygsækken.
Lommetyven var nu på vej ud af toget igen, og kvinden fulgte efter ham for at spørge, om han havde taget hendes pung.
LÆS OGSÅ: Vejvrede: Sur bilist tævede løs på 57-årig mand

Han svarede ikke, men begyndte at løbe væk fra kvinden. Hun råbte derfor på hjælp - og den kom hurtigt, oplyser Østjyllands Politi.
Flere mænd og nogle vagter løb efter manden, som hurtigt blev indhentet og holdt fast af en håndfuld mænd.
LÆS OGSÅ: Maskerede mænd trængte ind til ældre ægtepar og slog manden med koben

På gulvet ved siden af manden lå kvindens pung, som hun fik igen.
Den 23-årige fik på stedet en straksbøde og er sigtet for tyveri.
-jr