Kollega fandt hende død
Fredag morgen blev en kvindelig pædagog fundet død på en døgninstitution i Ringsted. Det skriver Ringsted Kommune i en pressemeddelelse ifølge BT.
Den 51-årige kvinde blev fundet efter nattevagt på institutionen Tinsoldaten. Hun er død af naturlige årsager.
"Medarbejderen havde været på arbejde torsdag aften og blev fundet af en kollega tidligt fredag. Ingen børn har på nogen måde været involveret," siger direktøren for børne- og skoleområdet i Ringsted, Henrik Harder, døde af naturlige årsager.
Midt- og Vestsjællands Politi beretter heller ikke om, at der skal være sket en forbrydelse.
Henrik Harder fortæller ifølge Ekstra Bladet, at der var fem børn tilstede, da dødsfaldet indtraf. Han fortæller, at børnene ikke opdagede noget før næste dag.
"Det var morgenvagten, der mødte ind klokken 5.30, som opdagede, at hun var død. På det tidspunkt sov børnene. Det var først, da der kom ambulance og politi, at børnene blev opmærksomme," siger Henrik Harder til Ekstra Bladet.
Kvinden var den eneste voksne, der var til stede, da det skete.