20-årig mand gennemtævet og mishandlet til døde
Arkiv
Et blodigt hævntogt kostede i januar en 20-årig mand livet.
Der var tale om decideret mishandling, som fandt sted i hans lejlighed i Skagen 16. januar.
Det viser et anklageskrift, som Ritzau har fået aktindsigt i.
Fire mænd, er tiltalt for drabet, gik på skift. Ifølge anklagen blev der brugt et baseballbat, vægtskiver, vægtstænger, en stol og en hjulnøgle mod manden.
Den 20-årige blev desuden stukket med knive og en saks i ryggen.
Tæskene resulterede blandt andet i blødning i hjernehinderne og flere brud i på kraniet.
De fire nægter sig skyldige.
Det er anklagemyndighedens opfattelse, at de fire mænd var på et hævntogt, skriver Ritzau.