Indsatslederbil i færdselsuheld
<a href=http://localeyes.dk target=_blank> Se flere fotos og video på Localeyes.dk</a>
Fredag eftermiddag klokken 14.41 var en indsatslederbil fra Østjyllands Brandvæsen impliceret i en færdselsulykke.
LÆS OGSÅ: Politirapporten: 10 indbrud i boliger i Aarhus Kommune
Det skete på Skanderborgvej i krydset ved Marselis Boulevard i Aarhus. Indsatslederen kom kørende mod syd med udrykning i form af både lys og lyd. I krydset kørte bilen indsatslederen frem via venstresvingsbanen, der var tom, for at fortsætte lige ud.
Indsatslederen kørte kun med 5-10 kilometer i timen og sikrede sig flere gange, at den tværgående trafik holdt tilbage, oplyser Østjyllands Politi.
LÆS OGSÅ: Bizart uheld: Kvinde kastede op under kørsel
Alligevel skete der et sammenstød med en bil, der kørte ad Marselis Boulevard mod øst med 50-60 kilometer i timen. Bilisten kørte frem for grønt og kunne ikke nå at standse, da indsatslederen kørte frem i krydset.
De to biler, især personbilen, fik sig et tryk, men ingen personer kom til skade.
Østjyllands Politis vagtchef Martin G. Christensen oplyser lørdag formiddag til Lokalavisen, at der for nuværende ikke er rejst sigtelser i sagen, men at sagen ikke er færdigbehandlet.
Se flere fotos og videoer på localeyes.dk
-jr