Bilist mistede kontrollen og væltede rundt på en mark
Solouheld nord for Aarhus
Arkiv
En ambulance og en politibil rykkede fredag klokken 13.35 ud til en ulykke, der var sket på Elstedvej ved Terp nord for Aarhus.
Her var der sket en soloulykke med en personbil, der var kørt ind på en mark og væltet rundt. Det oplyser vagtchefen ved Østjyllands Politi.
LÆS OGSÅ: Kvinde hoppede i havnen efter sin hund
Politiet havde fået anmeldelsen fra en bilist, der kørte bag den forulykkede bil, hvor føreren af uvis årsag havde mistet kontrollen med sin bil.
Der er ikke meldinger om, at der skulle være kommet nogen til skade ved ulykken.
-jr