Fortsæt til indhold

Politiet fandt den skyldige

Politiet anholdt i går en person, der var flygtet fra en episode ved Aros

Krimi
Arkiv

I går ved middagstid skete der et færdselsuheld på Vestergade ud for Aros i Aarhus. En 44-årig mand forklarede, at han var blevet påkørt af en grå personbil med tre personer, der havde overhalet ulovligt. Da den 44-årige kørte ind til siden for at udveksle kontaktoplysninger, steg en passager fra den anden bil ud og råbte ukvemsord efter den 44-årige, hvorefter bilen flygtede fra stedet.
LÆS OGSÅ: 31-årig mand er død i brand i Aarhus

Manden kunne give politiet et meget præcist signalement af de tre personer, bilen og dens nummerplade. Det betød, at en patrulje klokken 13.10 kunne anholde og sigte den 21-årige fører af bilen, da han kom gående sammen med de to passagerer fra uheldet på Fuglebakkevej i Aarhus V. Han havde nemlig den bilnøgle, som passede til flugtbilen.
Det oplyser Østjyllands Politi i dagens døgnrapport.
-jwh.