Fortsæt til indhold

Havde sex med flygtningebarn i bil

Krimi
Jacob Nielsen

En 52-årig kvinde er mandag ved Retten i Svendborg blevet dømt skyldig i at have haft sex med en mindreårig flygtningedreng, mens hun var ansat som pædagogmedhjælper på asylcentret Børnecenter Tullebølle, som nu er lukket.
Kvinden erkendte i retten, at hun havde haft sex med drenge to gange i sin bil, oplyser Ritzau ifølge eb.dk.
"Jeg ved godt, at det er forkert, sagde kvinden i retten og fortalte, at hun både føler skyld og skam.
Flygtningedrengen, som nu er over 18 år gammel, fortalte, at de to havde sex mere end de par gange, kvinden oplyste. Ifølge ham havde de også haft sex i et kælderrum og et tøjrum, og han forklarede i retten, at han ikke turde sige fra i frygt for, at det ville skade hans asylsag.
Den 52-årige kvinde blev ifølge Radio 24Syv idømt tre måneders betinget fængsel og skal samtidig betale asylansøgeren 10.000 kroner i erstatning.