Fortsæt til indhold

Derfor bliver han dømt

Krimi
Arkiv

Ubåds- og raketbyggeren Peter Madsen bliver dømt i sagen om drabet på den svenske journalist Kim Wall. Det vurderer Danmarks førende retsekspert, professor Eva Smith over for Jyllands-Posten.
Det er Peter Madsens mange skiftende forklaringer, som gør ham utroværdig og får ham til at stå svagt i den kommende retssag.
"Folk med skiftende forklaringer står i en dårlig situation, fordi retten vil sige, at man ikke kan stole på forklaringen. Skiftende forklaringer forbedrer ikke en ens troværdighed," lyder professorens vurdering.
"Det er meget usandsynligt, at han bliver frikendt. Han har jo tilstået en række forhold - dog ikke drab. Nu må man forholde sig til hans nye forklaring, og så handler det om at finde ud af, hvad der er en passende straf,« fortæller Eva Smith.
"Hvis den forklaring, man har, er ved at falde fra hinanden – så bliver man nødt til at finde på noget nyt. Derfor er det ikke mærkeligt, at han i første omgang siger, at han har sat hende i land. Men at han forsøger at finde på noget nyt – og skifter forklaring flere gange undervejs – det gør ikke noget særligt godt indtryk," vurderer professor Eva Smith til Jyllands-Posten.