Togbane spærret i begge retninger
Arkiv
Et tog har påkørt en personbil, der er blevet parkeret på skinnerne ved jernbaneoverskæringen på Hjallesegade i Odense S. Svendborgbanen er derfor spærret i begge retningen, skriver TV 2 Fyn.
Bilen var blevet sat ved overskæringen på Hjallesegade i det sydlige Odense, og toget kolliderede med den holdende bil klokken 04.30 fredag morgen.
"Hvorfor den var hensat der, ved vi ikke, men vi arbejder på at finde ud af det lige nu," fortæller vagtchef Torben Jakobsen, Fyns Politi.
Fyns Politi, bilinspektører og Banedanmark er på stedet, og ifølge vagtchefen vil togtrafikken på Svendborgbanen være forhindret nogle timer endnu.