Bilist på narko og uden kørekort taget med 168 km/t
Flere ulovlige overhalinger og alt for høj fart. Politiet fangede flere færdselssyndere ved aktion i går aftes
Der var flere alvorlige overtrædelser af færdselsloven, da Østjyllands Politi onsdag aften lavede færdselsindsats i det vestlige Aarhus.
LÆS OGSÅ: Aarhusianere i vild biljagt med 200 km/t: Politiet spærrede motorvej for at lede efter narko
I alt noterede betjentene på stedet 19 sager, og 13 personer blev sigtet under indsatsen. Blandt forseelserne var kørsel over for rødt lys, ulovlige overhalinger og for høj fart.
Særligt en bilist markerede sig negativt, da han kørte 168 km/t ad Århus Syd-motorvejen tæt ved Åhavevej. Da politiet standsede ham, viste det sig, at føreren var frakendt kørekortet, og han desuden var påvirket af narko. Samtidigt ledte politiet efter ham i forbindelse med en anden sag.
jwh