Fortsæt til indhold

Høj fart og glat vej skyld i solouheld

Ifølge Lokalavisens oplysninger måtte personen skæres fri og er blevet kørt med ambulance til sygehuset

Krimi
Jonas Wrede Hansen

Østjyllands Politi fik klokken 06.17 i morges en anmeldelse om et uheld på Auningvej i Sdr Kastrup ved Mørke. En bil var kørt galt og holdt ude i grøften.
"Der var tale om et solouheld. Bilen snurrede rundt flere gange. Det skulle være en kombination af for høj hastighed og glat føre, der var årsag til ulykken," fortæller Jeanette Løv Rasmussen, kommunikationsmedarbejder hos Østjyllands Politi, som oplyser, at ingen personer er kommet alvorligt til skade ved uheldet.
Ifølge Lokalavisens oplysninger fra et vidne, som var til stede på ulykkesstedet, måtte personen i bilen dog skæres fri og blev kort tid efter kørt med ambulance til Randers Sygehus.
Det kan Jeanette Løv Rasmussen fra Østjyllands Politi hver bekræfte eller afkræfte.
"Det står der ikke noget om i rapporten," fortæller hun.