"Det, der formentlig for ham, var en lille hjælp - det var en kæmpe stor hjælp for mig"

Det er ikke hver dag, at butiksansatte oplever det, som Silvanmedarbejderen Rune oplevede på Fisketorvet i København. En kvinde brød nemlig pludselig grædende sammen.
Det var Laura Rosendahl Schnedler Jul, og hun beskriver oplevelsen i et opslag på Facebook. Hun ille gerne pynte sin afdøde søns grav - her op til jul. Lille Julius mistede hun nemlig i maj i år, da han blev født for tidligt og ikke klarede det. Derfor ville Laura gøre noget specielt for Julius - i hvad der skulle have været hans første jul.
Derfor tog hun i Silvan, hvor hun blandt andet fandt nogle lanterne hun ville bruge. Derudover ville hun også meget gerne sætte en lyskæde op - og ledte derfor efter noget at fastmontere den med.
"Silvanmanden kom over til mig i hjælpedisken nede mellem trælasten og haveartiklerne. ”Jeg skal bruge nogle … mmm … pinde eller stave af en art. Så jeg kan hænge en lyskæde op ved en grav”, sagde jeg. ”Hvad skal det være for nogle?”, spurgte Silvanmanden. Han lignede en, der var træt efter en lang arbejdsdag, der nu heldigvis også snart var ovre. ”Kan du bruge nogle bambuspinde?”, spurgte han," skriver hun i opslaget.
"”Er du egentlig sikker på, du må sætte en lyskæde op? Det må man ikke, der hvor min mor ligger”, sagde Silvanmanden. ”Der er også mange regler her, men det er en børnekirkegård, så de er heldigvis lidt mere large”, fortalte jeg. Og lige der skiftede energien."
Da de to fandt pindene stod det hurtigt klart, at de skulle saves over.
"Nu gik det fra at være et indkøb til at blive et projekt for mig, og mit overskud var reelt ikke til at gå hjem i kælderen og finde saven frem. ”Det vil jeg gerne gøre for dig!”, sagde han straks, da jeg stod og tøvede."
"Og lige der smeltede jeg. Jeg fulgte efter ham ned i den anden ende af butikken for at finde strips til at hægte lyskæden fast. Og for hver skridt jeg tog, kæmpede jeg med at holde tårer tilbage … for jeg var rørt. Totalt berørt.
Da han vendte sig om mod mig med strips i hånden, kiggede han ind i mine røde øjne. ”Jeg blev lige enormt rørt over din venlighed”, sagde jeg og lagde hånden på hans arm – og så begyndte tårerne at trille."
Silvanmedarbejderen hjalp Laura op til kassen. Her hviskede han til ekspedienten, at hun lige skulle slå 50 procent af prisen. Det fik ikke tårerne til at stoppe - tværtimod.
"Da jeg pakkede varerne i nettet, kom Silvan-manden retur med oversavede bambuspinde. "Ha’ det rigtig godt," sagde han og gav mig et knus for enden af kassen. Jeg kan huske, jeg takkede ham – men slet ikke så meget, som jeg reelt gerne ville. Det, der formentlig for ham, var en lille hjælp … det var en kæmpe stor hjælp for mig," skriver Laura i opslaget.
"Kære Silvanmand. Tusind tusind tak, fordi du handlede ?? Fordi du viste mig din venlighed, din hjælpsomhed og din medmenneskelighed … lige lidt i lukketid. Det rørte mig dybt. Og jeg er simpelthen så taknemmelig!"