Fortsæt til indhold

"Det er totalt ansvarsløst og tåbeligt!"

Krimi
Af Daniel Sennek

Danmarks største slikgigant Toms har holdt det hemmeligt for forbrugere, at der var risikable og farlige plastikstykker i deres marcipanbrød. Det afslører Ekstra Bladet i dag.
I tre måneder havde et stort antal danskere klaget til Toms over palstikstykker i marcipanbrød. Fødevarestyrelsen blev informeret om, at fem kunder havde klaget over plaststykker, men de godtog Toms ønske om ikke at advare folk.
"Det er totalt ansvarsløst og tåbeligt at hævde, at plastikstykker i halsen på forbrugere er ufarligt. Det lader til, at Toms forsøger at beskytte sin økonomi og sit omdømme ved at undgå en dyr tilbagekaldelse, hvilket er tæt på at lykkes med elendigt kontrolarbejde fra Fødevarestyrelsens side. Fødevarestyrelsen bør beskytte forbrugerne i sådan en sag i stedet for at beskytte Toms," siger fødevareekspert Orla Zinck til Ekstra Bladet.
Først den 1. november – 40 dage efter, Fødevarestyrelsen blev alarmeret – og 117 dage efter, Toms blev advaret, tvang Fødevarestyrelsen Toms til at trække produkterne tilbage. 15 forbrugere havde klaget. Dagen efter tilbagetrækningen gav Fødevarestyrelsen Toms en glad smiley for en korrekt tilbagetrækning.
"Det har intet med økonomi af gøre. Fødevaresikkerhed kommer altid først i vores betragtning, og der var kun tale om et kvalitets-problem," forklarer Brit Bertam, kvalitetschef i Toms, til Ekstra Bladet.