Deres lejlighed svømmede i tyvekoster
Mobiltelefoner, tasker, ure, kufferter, øreringe, parfumer, solbriller, halskæder, ringe, brocher, instrumenter, kameraer, diverse udenlandske valutaer og så videre. Listen over hvad en udenlandsk tyvebande havde liggende i en københavnsk lejlighed er nærmest uendelig.
Indbrudsafsnittet under Københavns Politi har gennem længere tid haft fokus på indbrud begået af klatretyve, og i den anledning har man fundet frem til et opholdssted for en gruppe omrejsende kriminelle.
12 personer blev for nylig anholdt og fængslet i foreløbig en måned, og tilbage med alle tyvekosterne står politiet, som nu håber, at sagerne kan finde vejen hjem til de rette ejermænd.
Se billeder af de langt over 700 tyvekoster i dokumentet her: KLIK
Genkender du nogle af ejendelene, skal du kontakte Københavns Politis Servicecenter på telefon 1-1-4 eller sende en mail til Kbh-vagtleder@politi.dk.
Ved henvendelse bør man oplyse hvilke effekter man identificerer med henvisning til de tildelte numre/ eksempelvis
værelse og journalnr./politiets 0100-83968-xxxxx-17 og kosternumre ud for effekterne.