Hund død ved voldsom brand i flere rækkehuse i Aarhus
Hunden blev fundet død i skur, hvor branden opstod
Østjyllands Politi oplyser, at der er fundet en hund død i forbindelse med den brand, der finder sted lige nu i flere rækkehuse på Trillegårdsvej i Hasle.
LÆS OGSÅ: Brand i rækkehus i Aarhus - advarsel om røg
Politiet modtog torsdag morgen klokken 07.44 meldingen om brand, og to personer blev evakueret fra det rækkehus, hvor branden opstod. Ilden begyndte i et skur, hvor hunden blev fundet død.
Branden spredte sig til tre andre huse, der er blevet brand- eller røgskadet, oplyser kommunikationsrådgiver Jacob Christiansen, Østjyllands Politi.
LÆS OGSÅ: Politiet frygter det værste: Hvor er Holger?
Ingen personer er kommet til skade ved branden.
Ingen personer kommet til skade ved branden, der nu er under kontrol. Fire huse brand- og røgskadet. Røgen er aftagende, men hold gerne vinduer lukkede fortsat. #politidk https://t.co/zKtjgcgGNr
— Østjyllands Politi (@OjylPoliti) 24. november 2017 Den seneste melding fra politiet er kommet lidt efter klokken 09, hvor branden er ved at være under kontrol. Røgen er aftagende, men man opfordrer fortsat beboere i nordlig retning til at lukke døre og vinduer.
jr