Fortsæt til indhold

Sådan blev han fuppet

Krimi
Jacob Nielsen

Journalist og krimi-forfatter, Mikael Lindholm, er blevet fuppet noget så grusomt, og nu fortæller han om svindlen, som kostede ham 80.000 kroner. Det skriver Berlingske Business ifølge sn.dk.
Det hele begyndte, da han for 14 dage siden modtog en sms med en aktiveringskode fra MobilePay. Dagens efter kontaktede en person, der udgav sig for at være fra MobilePays support, ham pr. telefon. Han fortalte, at der var et teknisk problem, som han skulle afhjælpe Lindholm med. Uden at ane uråd hoppede forfatteren på svindlernes limpind.
"Jeg var på bogmesse, og der stod en masse mennesker omkring mig. Havde situationen været mere rolig, ville jeg måske have reflekteret lidt mere. En person fra MobilePay ringer op og vil hjælpe mig med et teknisk problem - fint nok. Jeg gav ham den seks-cifrede kode, som jeg havde fået tilsendt fra MobilePay," fortæller Mikael Lindholm til Berlingske Business.
Et par dage efter kontakte Danske Bank ham og fortalte, at der var et stort overtræk på hans konto. I alt var der hævet 80.000 kroner.
Pressechefen for MobilePay, Peter Kjærsgaard, fortæller, at denne type svindel er forholdsvis ny, og at man allerede har indført en ekstra sikkerhed til mobiltelefonplatformene til Iphone og Android.
"Fremover kan tricktyve derfor kun genskabe en ny MobilePay ved at kende eller aflure telefonnummer, app-kode, nye, personlige ekstraoplysninger samt en aktiveringskode, som sendes til den oprindelige telefon," siger Peter Kjærsgaard ifølge sn.dk til Berlingske Buisness.