Kørte galt på knallert i den forkerte retning på cykelsti
Østjyllands Politi rykkede i går, mandag 20. november ud til et solouheld på Silkeborgvej i Åbyhøj, hvor en 27-årig mand var kørt galt på knallert. Og det viste sig, at det ikke blot var et almindeligt uheld. Den 27-årige endte nemlig med at blive sigtet for fem forskellige lovovertrædelser.
LÆS OGSÅ: Formodet brandstifter fanget på video: Kan du kende ham?
Den 27-årige forklarede, at han var kommet kørende ad cykelstien i forkert retning på sin knallert uden lys, da han pludselig så en cyklist komme kørende imod ham.
LÆS OGSÅ: 250.000 bøger skadet i skolebrand
Han forsøgte at undvige og kørte direkte ind i et vejskilt. Den 27-årige indrømmede på stedet, at han fire dage forinden havde taget knallerten i nærheden, og at den derfor ikke var hans. Han indrømmede også, at han tidligere på dagen havde røget hash.
Derfor blev den 27-årige anholdt og sigtet for i alt fem lovovertrædelser: kørsel i påvirket tilstand, kørsel uden styrthjelm, manglende lys på knallerten, forkert placering på vejen og for brugstyveri, oplyser Østjyllands Politi.
cko