Passager fandt pose med chokerende indhold i S-toget
Jacob Nielsen
Nogen glemmer deres hue, andre glemmer en taske, men torsdag aften var det noget mildest talt utraditionelt og livsfarligt, der blev fundet forladt i et S-tog på linje B ved Hillerød.
Kort før klokken 22 fandt en passager nemlig en pose indeholdende skarp 9 mm. ammunition.
Passageren videregav straks posen til lokoføreren, som derefter kontaktede politiet.
Ammunitionen vil nu blive undersøgt nærmere, oplyser Nordsjællands Politi.