Kvinde blev taget uden billet i toget - en time senere satte hun ild til 7-Eleven
En 25-årig kvinde er anholdt efter brandstiftelse på Slagelse Banegård. <a href=http://localeyes.dk target=_blank> Se flere fotos og video på Localeyes.dk</a>
Natten til onsdag omkring klokken 04 blev politiet kaldt til banegården i Slagelse, hvor en 25-årig kvinde blev tilbageholdt af togpersonalet for at køre uden billet.
Passageren nægtede at oplyse sin identitet, men da politiet ankom blev det afsløret, at der var tale om en 25-årig kvinde fra Svendborg, som herefter blev sigtet for at køre uden billet.
Senere på morgenen, da personalet i 7-eleven på banegården mødte på arbejde, kunne de konstatere, at der havde været indbrud, og at der var sat ild på forretningen.
Ilden blev hurtigt slukket, men butikken var blevet både brand- og røgskadet.
Politiets efterforskning førte hurtigt på sporet af den 25-årige kvinde, som man havde haft fat i tidligere. Hun blev anholdt klokken 05.54 og sigtet for brandstiftelse, og hun skal nu afhøres af politiet.
Se flere videoer på localeyes.dk.