Fortsæt til indhold

Forsøgte at flygte ned fra altan på 2. sal

Krimi
Arkiv

I går udsendte Københavns Politi en efterlysning på to mistænkte til flere røverier mod dagligvareforretnigner. I alt seks af slagsen. De to mistænkte blev lokaliseret til en beboelsesejendom i Københavns Nordvestkvarter, efter der var tilgået oplysninger fra en borger.
Yderligere efterforskningsskridt, som politiet ikke vil komme nærmere ind på, viste politiet vej til den rette lejlighed i ejendommen, hvor der omkring kl. 3 i nat iværksattes en anholdelsesaktion. Den mandlige mistænkte forsøgte endnu engang at flygte fra politiet ved at begive sig ud på en klatretur fra altanen på 2. sal. Han nåede dog kun til første sal før han blev anholdt. Den kvindelige mistænkte blev anholdt ved samme anholdelsesaktion.
Han vil blive sigtet for de seks røverier mod kiosker og dagligvarebutikker, der fremgik af efterlysningen i går, og han vil senere i dag blive fremstillet for en dommer i Københavns Byret med begæring om varetægtsfængsling. Hun vil ligeledes blive fremstillet for en dommer, men i første omgang vil hun kun blive sigtet for de to forhold, hvor hun kan ses på overvågningsvideoerne. Den videre efterforskning af sagerne vil vise, hvor mange forhold hun skal sigtes